Økomarked på Plaza Patins

Bemærkelsesværdige Mercado Ecológico de Plaza Patins

Nøgleordene for de senere års madtrends og -tendenser er sund, lokalt produceret og bæredygtig. Og to dage om ugen - på den såkaldte Plaza de los Patines, meget tæt på Vía Roma og la Rambla - er dét præcist, hvad du får!

Ca. 12-15 stande tilbyder økologiske frugter og grøntsager, brød og kager, ost og kød + vin, olier mv.: Et ægte økologisk landbrugsmarked, hvor både lokale producenter og købere, der elsker alt økologisk, mødes.

Alt, der sælges på dette marked, er lokalt og sæsonpræget og sælges til, hvad både købere og de lokale producenter anser for en rimelig pris.  

Du kan ikke andet end føle dig hjemme på dette hyggelige, lille marked - uden mellemmænd, og hvor alle de lokale bønder har mulighed for at sælge deres højkvalitetsprodukter til købere, der ikke kun sætter pris på god smag, men også kerer sig om fødevarernes oprindelse.
 
Alt på dette marked oser af Mallorca: Det er hovedstaden blandet med de små, lokale landsbysamfund. Det er økologiens møde med storbyens ønske om og sans for kvalitet. Det økologiske marked på Plaza Patins er simpelthen på mange måder det BEDSTE af alle verdener. 

Åbningstider

Tirsdag og lørdag
kl. 08:00 - 14:00 
bubble