Plaza Mayor

Historiske Plaza Mayor 

Engang hovedkvarter for Inkvisitionen. I dag et livligt centrum for hovedstadens mange tapasbarer, larmende butiksstrøg og internationale mærkevarebutikker. 

Palmas historiske centrum er en labyrint af charmerende, smalle brostensbelagte gader, hvoraf de kendtest omkring Plaza Mayor er Calle de Sant Miquel, Vía Sindicato og Calle de Colóm, som alle bugner af fantastisk arkitektur, livlige caféer og masser af shoppingmuligheder. 

På alle måder må Plaza Mayor siges at være hjertet - og måske endda sjælen - i Palmas gamle bydel. I hvert fald er den centrale plads et ideelt udgangspunkt for at udforske hovedstadens historiske og traditionelle centrum. Den rektangulære åbne plads er Palmas største, og den er omgivet af søjer og typiske, spanske bygningsværker. EFter at være blevet anlagt i det 19. århundrede blev den hurtigt et af Palmas vartegn og et socialt og kulturelt samlingspunkt, hvor både lokale og turister kommer for at nyde stemningen og se verden passere forbi. 

For øens turister er Plaza Mayor med sine mange omkringliggende cafeer, gallerier, spillemænd og gøjlere et godt pusterum og alternativ til stranden, når vejret er knap så godt, eller når der bare er behov for en pause væk fra solen. Der afholdes desuden et ugentligt marked på pladsen, som tilbyder et væld af lokalt brugskunst og produkter. 

bubblemedia