Byen Porreres
Porreres er typisk for Mallorcas mindre byer: Der er måske ikke så meget at se, men der er en uformel og hyggelig atmosfære, som gør den til et dejligt opholdssted. Det er en by, der endnu ikke er berørt af masseturisme, men som er særlig kendt for sin agroturisme. Hovedgaden Avinguda Bisbe Campins løber fra kirken til byens rådhus og har et væld af små barer og cafeer på begge sider. På rådhuset finder du et mindre galleri over moderne kunst, hvor bl.a. to af Salvador Dalis værker er udstillet.
Markedsdag i Porreres:
Tirsdag kl. 8 – 13
Der sælges:
Frugt og grønt, planter og blomster, tøj og sko